...

Skolemøde 2021 - Forside

Skolemøde 2021 - Forside

Workshops
Skolemødet 2021


1: Hvordan har troen formet byen

Workshopbeskrivelse: På denne byvandring følger vi troens og religionens spor og aftryk i byen fra vikingetiden og frem til i dag. Byen samler vore erindringer i arkitekturen, og en byvandring kan helt konkret give os et billede af, hvad der har været med til at forme vores samfund i dag, og hvordan troen har været med til at omforme vores omgivelser.

Lokation: Vi mødes på Centralværkstedet

Workshopholder
Lars Viftrup


2: Tal, så hele foredragssalen lytter

Workshopbeskrivelse: Hvordan taler du, så eleverne lytter opmærksomt? Hvordan når du ned til bagerste række? Hvordan griber og fastholder du elevernes interesse? Hvordan brænder du igennem?

På workshoppen arbejder vi med, hvad der fastholder interesse og engagement i ord, krop og stemme, og hvordan du kan føle dig godt tilpas foran alles blikke. Workshoppen er praktisk funderet med samtale, øvelser og feedback. Du går hjem med konkrete værktøjer til at ramme dem, der lytter, så de hører efter og husker det, du siger.

Lokation: KFUM og KFUK, Nørre Allé

Workshopholder
Retoriker og forfatter Louise Fischer
www.louisefischer-nielsen.dk

3: Frirumsdebat - tankerne bag

Workshopbeskrivelses: Har I afholdt en Frirumsdebat på din skole? Er du måske en af de 250 uddannede debatpiloter? Eller er Frirummet og frirumsdebatter helt nyt og ukendt land for dig?

Uanset hvor meget du kender til de frie skolers fælles demokratiinitiativ og det arbejde, vi laver, kan du på denne workshop blive klogere på de værdier og den tænkning, Frirummet og Frirumsdebatten bygger på samt prøve kræfter med noget af det, vi arbejder med netop nu: eksistens-politiske samtaler om ’livets store hvorfor’.

Lokation: Dokk1

Workshopholder
Frirummet v/ Josefine Weng

4: Hvorfor er det nu, vi synger?

Workshopbeskrivelse: Per Krøjs Kjærsgaard reflekterer over sangens betydning i det morderne samfund og vi synger både hans egne og mange andre mere og mindre kendte sange.

Lokation: Fairbar

Workshopholder
Per Krøjs Kjærsgaard


5: Klimaskam

Workshopbeskrivelse: Vil du tale mere om kristendom og klimaskam? Formiddagens oplægsholder byder på workshop. Her vil vi uddybe emnet teoretisk, men også bringe deltagernes egne erfaringer og eleverfaringer med skam, klimahandling og kristendom på bordet til fælles drøftelser af et af tidens mest brændende temaer.

Lokation: Dokk1

Workshopholder
Mikkel Christoffersen

6: Hvor har du hjemme?

Workshopbeskrivelse: Det er Benny Andersen der lærer os at hjem kan gradbøjes. Men hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme? Hanne Jul Jakobsen tager os med på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. I sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvat af hendes hjemmesyltede ordforråd. Foredraget tager udgangspunkt i hendes bog Hjemmerørt – om at bebo sit liv.

Lokation: Møllevangskirken

Workshopholder
Hanne Juul

7: Køkkentjans - bæredygtighed

Workshopbeskrivelse: Køkkentjansen under lup - Efterskolen er en af de eneste skoleinstitutioner med en køkkentjans, hvor der kan arbejdes pædagogisk med mad og måltider. Efterskoleelever siger dog, at chokolademadder og fri fra boglige fag er det bedste ved Køkkentjansen – og det er for uambitiøst! Derfor har Madkulturen i samarbejde med Efterskoleforeningen, og med støtte fra Nordea-fonden, udviklet Køkkentjansen, som skal give de unge viden om mad og måltider, håndværksmæssige køkkenfærdigheder og lyst til at gå mere i køkkenet.

Lokation: Møllevangskirken

Workshopholder
Madkulturen

8: Globalt rejseperspektiv - udsyn og dannelse

Workshopbeskrivelse: Hvordan kan man rejse bæredygtigt med efterskoleelever - så eleverne får faglig viden, globalt udsyn og personlig erfaring med kulturmøde?

Hvordan kan man etablere ligeværdigt samarbejde med partnere - nationalt og globalt?

Hvilket ansvar og hvilke muligheder har vi som skoler med et kristent værdigrundlag?

Få ideer til udvikling af globale efterskolerejser, hvor både undervisningen og rejsen har dannelsesperspektiv.

Lokation: KFUM og KFUK, Nørre Allé

Workshopholder
Solvej Gasseholm

9: Fælles forandring

Workshopbeskrivelse: Efterskolen som bæredygtigt læringsrum - Gennem viden, sparring og erfaringsudvekling skal vi i denne workshop blive klogere på, hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig efterskole. Vi ser på verdensmål som fælles løftestang og Efterskolernes projekt Fælles Forandring som en ramme.

Du vil få metoder, idéer og værktøjer, og gennemgående er, hvordan elever udvikler handlekraft i mødet med hverdag og verdensmål. Her er nøgleordene motivation, engagement og elevinddragelse.

Se mere om projektet på www.faellesforandring.dk

Lokation: BørneHøjskolen

Workshopholdere
Charlotte Hedevang Nielsen