...

Midtsjællands Efterskole 01

Midtsjællands Efterskole 01

Midtsjællands Efterskole


Er du klar til et af de bedste år i dit liv?

Midtsjællands Efterskole er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig vil være en del af et godt og trygt, men også stærkt og udfordrende fællesskab. Man siger, at ét efterskoleår svarer til syv menneskeår. Du lærer rigtig meget af at gå på efterskole. Du lærer dig selv at kende på en helt ny måde, og du får nye kammerater med en anden baggrund end dig selv. Din verden bliver større.

Vores undervisning har et højt niveau, og vi har gode muligheder for at bevæge os sammen både på skolen og i den fantastiske natur lige uden for døren.

På vores skole møder du god, spændende og udfordrende undervisning. I nogle af fagene er undervisningen niveaudelt. Du vælger derudover linie- og udfordringsfag ud fra dine interesser.

På Midtsjællands Efterskole respekterer vi dig, som den du er. Samtidig er vi heller ikke bange for at udfordre dig fagligt, socialt og personligt. Skolen har en kristen livsholdning, men du behøver ikke at tro på Gud for at blive elev.

Alle voksne på skolen vil et positivt møde med dig. Sammen tager vi fat på livets store spørgsmål: ”Hvem er jeg – og hvorfor er jeg her?” Du får ikke sort/hvide svar – men du får med garanti noget at tænke over.

Så er du klar på nye udfordringer, så glæder vi os til at se dig som elev på Midtsjællands Efterskole. Det kan nemt gå hen og blive til det bedste skoleår i dit liv.
Adresse WEB Sociale medier Kort