...

Dronninglund Efterskole 01

Dronninglund Efterskole 01

Dronninglund Efterskole


Velkommen til Dronninglund Efterskole

Bliv en del af en efterskole med et stærkt fællesskab, som er fyldt med leg og samvær. Vi har fokus på at skabe eksperimenterende, innovativ undervisning, der gør læring både sjovt og nærværende. Derudover kan du prøve kræfter med et af vores linjefag indenfor Outdoor, Kunst og kreativitet, Esport, Boldspil eller Musik. Er du klar til dit vildeste år? Det er vi! 

På Dronninglund Efterskole bliver du en del af et fællesskab, hvor dine ideer får lov til at sprudle. Vi elsker kreativitet, initiativ og stærke relationer i alt, hvad vi foretager os. Hos os vil du hurtigt mærke at være en del af noget større, når vi synger sammen, tager på lejrtur, skaber oplevelser for hinanden og omverdenen, lærer om livets dannelsesaspekter, flytter vores viden og læringsmiljøer, springer i vandet sammen, eller bare spiser popcorn fra popcornmaskinen, mens vi hygger os sammen. Et år på Dronninglund Efterskole er en oplevelse for livet.

Undervisning

Vi ELSKER det fede projektarbejde. Derfor sætter vi skub i dig og din læring med projekter, der kræver anderledes tænkning og en vis portion kreativitet. Du kommer til at eksperimentere og udfordre dig selv. Det bliver fedt. Med vores projektorienterede undervisning bliver du udviklet både fagligt og personligt.

15 minutters tavleundervisning
Slut med laaaaaange og tunge timer hvor læreren snakker i det uendelige. Hos os er dygtige lærere dem, der indleder i 15 min. og sætter elever i gang med selv at komme med løsninger i løbet af timen. Læreren hjælper og vejleder herefter til selvstændig udfoldelse.

Samarbejde
Vi tror på, at du kan noget helt særligt. Ligemeget hvem du er. Derfor udforsker vi dig og matcher dig op med de personer, der netop kan udfordre dig. Vi lærer dig nye samarbejdsteknikker, så du oplever at udvikle dig godt i løbet af skoleåret. Vi dropper det kedelige gruppearbejde og sætter gang i aktivt samarbejde mellem elever.

Ambitioner i undervisningen 
Det er ret fedt, når man undres, fascineres og er nysgerrig. Dette gælder både de ting, vi oplever i livet, i fritiden, men helt sikkert også i fagene. Her VIL vi noget med fagene og har ambitioner om, at emner og projekter bliver levende og sjove at arbejde med. Det giver lyst og mod til mere. Det giver livslyst.

Et efterskoleår

At gå på efterskole er et år fyldt med personlig udvikling. Du vil helt sikkert opleve at blive mere selvstændig, turde tage nye chancer, og så vil du få en helt ny vennekreds, der brænder for at styrke jeres fællesskab sammen. På Dronninglund Efterskole har vi mange ting på programmet i løbet af året som fx musisk uge. En fælles skitur til Norge. En dannelsesrejse til enten Spanien, Israel/Palæstina eller et sted i smukke Danmark. Efterskolefestival. Linjefagsturer. Julefest. Initiativuge. Lejrskole. Gallafest. Oplevelsesaftener. Og meget meget mere. Med andre ord: Du kommer ikke til at kede dig.

Adresse WEB Sociale medier Kort