...

A Venner for livet

A Venner for livet

Vinderen er fundet


Vinderen af efterskoleophold blev fundet i Sydvestjylland

Det er fjerde og sidste gang efterskoler med tilknytning til folkekirken giver deres besøgende chancen for at vinde et efterskoleophold, og i lighed med de øvrige år har der været stor interesse for konkurrencen.

Men der kan kun være én vinder, og denne gang var det et lod udleveret på Sydvestjyllands Efterskole, der indbragte det nødvendige held.

Vinderen er Cathrine Kildedal Kjærgaard, og hun og hendes familie var naturligvis fyldt at glæde og taknemlighed over deres hidtil største gevinst.

Cathrine ser frem til efterskolelivet og hun er ikke i tvivl om, at hun skal på efterskole selv om der er 1½ år til. For Cathrine er det vigtigt, at hun skal gå på en kristen efterskole, og at der er valgfag og linjefag, der passer til hendes interesser. Hun ser frem til at lære mange nye kammerater at kende.

Familien kender til at betale rater til efterskoleophold, da deres ældste allerede går på efterskole og glæder sig over den pause, der bliver i indbetalingen. Nu bliver der måske plads i budgettet til en Israelstur for hele familien.

På billedet er det Bente Kruse, den ene del af forstanderparret på Sydvestjyllands Efterskole, der overrækker vinderdiplomet til en glad Cathrine.

Mark har besøgt Lystruphave Efterskole, og han har vundet en iPad, mens Mette Feldthaus fik sit lod på Frøstruphave Efterskole, og hun vandt et Apple Watch.

 

Fællesskabets magi - efterskoler med en holdning

Efterskoler med tilknytning til folkekirken er et landsdækkende interessefællesskab. Fælles for Efterskolerne med tilknytning til folkekirken er, at troen og og samtalen om troen har en central plads i skolernes dagligdag.

Efterskolerne med tilknytning til folkekirken ønsker at rumme alle, og de har fokus på at give eleverne mulighed for at drøfte livets store spørgsmål – samt vove at levere svar på dem.

Efterskolerne har rigtigt meget at byde på. Der er et væld af tilbud om faglighed, fascination og fællesskab. Klik rundt på vores hjemmeside - esfk.dk, hvor alle efterskolerne bliver præsenteret. Hvis du har lyst til at besøge en af efterskolerne, er du velkommen til at tage kontakt til den skole, der har de helt rigtige tilbud til dig. Lav en aftale, som passer dig og dine forældre.

Venner for livet +25 gode bud Kom og besøg os