...

Nørre Nissum Efterskole 02

Nørre Nissum Efterskole 02

Nørre Nissum Efterskole
er også ...


Nørre Nissum Efterskole er en efterskole, som bygger på et folkekirkeligt grundlag og vi lader kristendommens værdier komme til udtryk i det fællesskab som Nørre Nissum Efterskole er.

Vi har plads til både tro og tvivl og vil gerne formidle kristendommen, på en nærværende og vedkommende måde, så budskabet bliver relevant i vores hverdag.

Vi har et ansvar for hinanden og vores forskelligheder i fællesskabet og viser omsorg for hinanden, så alle føler sig hjemme på skolen.

På Nørre Nissum Efterskole møder du kristendommen gennem fortællinger og aktiviteter og der er plads til at filosofere sammen over livets store og små spørgsmål.

I hverdagen har vi fællesandagter til formiddag og aftensang hver aften.

Vi samarbejder med forskellige organisationer, som bygger på samme værdigrundlag som os. Det er blandt andet KFUM og KFUK, hvor vi deltager på Wonderful Days, Teen-Event, børnelejre og hjælper på Børnefestivalen, det kan være DKG og deres efterskolerejser og det kan være Folkekirkens Nødhjælp samt mange flere.

Derudover tager undervisningen i Global Teenager og Ide, Event & Projektmager også udgangspunkt i vores værdisæt.

På Nørre Nissum efterskole bliver du mere end bare dig selv. Her har du mulighed for at gøre en forskel for dig selv og andre. Det vigtigste for os er, at du møder et forpligtende fællesskab i en tryg hverdag.

Adresse WEB Sociale medier Kort