...

Haslev Idrætsefterskole 02

Haslev Idrætsefterskole 02

Haslev Idrætsefterskole
er også ...


Udvikling indenfor netop din sportsgren

Skolen har 5 idrætslinjer. Alle elever vælger én linje, som de følger hele skoleåret. Da du bruger meget tid på linjen anbefaler vi, at du har kendskab til den valgte idrætsgren

Idrætten fylder selvsagt meget i hverdagen på HIS. Det er derfor vigtigt, at du er i en rimelig god fysisk form – både for at kunne modtage undervisning og for at forhindre eventuelle skader.

Fysioterapeut

Skulle uheldet være ude og du bliver skadet, har vi tilknyttet en fysioterapeut. Hun besøger med jævne mellemrum skolen og du kan her få stillet en diagnose og få vejledning med øvelser til genoptræning.

Er der tale om en skade, der kræver yderligere behandling eller undersøgelse, meddeler hun dette til skolen, der sammen med dine forældre aftaler det videre forløb. Det hele med formålet af få dig hurtigst muligt på banen igen.

Danse & Fitness

Summer din krop af rytme og danseglæde – og vil du gerne på efterskole?

Så tilbyder Haslev Idrætsefterskole en seriøs danse fitness linje med fuld fart over feltet! Kravene til dig er, at du elsker at bevæge dig og at du har lyst til at udvikle dig gennem dansen.

Der bliver lagt vægt på grundelementerne fra diverse stilarter af dans, samt teknik og smidighedstræning. Moderne, hip hop/street, house, funk og jazz kan være nogle af de ting du møder på danselinjen. Så mulighederne for at ramme præcis den dansestilart, der brænder i dit hjerte, er stor.

Samtidig inddrages de forskellige bevægelsesformer fra fitness kulturen, hvor der bl.a. prøves kræfter med aerobics, stepaerobics, crossgym mv.

Fodbold

Fodboldlinjen på Haslev Idrætsefterskole har stærke traditioner med at udvikle fodboldspillere på alle niveauer. Vi har haft alt fra breddespillere til A-landsholdsspillere.

Hvis du vil udvikle dig som fodboldspiller og elsker at træne op til 4 gange om ugen, garanterer vi dig en fantastisk udvikling som fodboldspiller og nogle spændende oplevelser med fodbold.

Gymnastik

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte gymnasts niveau, både rytmisk og springmæssigt. Alle skal lave både rytme og spring.

Springtræning
Springtræningen har det mål at gøre dig teknisk og styrkemæssigt bedre og mere sikker.

Rytmetræning
Rytmetræningen udvikler og styrker din teknik og dit kropslige udtryk. Du trænes i at få kontrol over dine muskler, led og bevægelser. Vi arbejder med grundgymnastik, musikforståelse og fortolkning, improvisation, håndredskaber og henter inspiration fra bla. dansens og streetkunstens verden.

Håndbold

Håndboldlinjen på Haslev idrætsefterskole tilbyder kvalificerede trænere med Liga- og divisionserfaring. Vi garanterer derfor seriøs træning på højt niveau.

Vi lægger vægt på personlig og individueltræning og har i løbet af året spillersamtaler med henblik på at udvikle dig som håndboldspiller.

For os er det vigtigt, at du hele tiden bliver bedre teknisk både i angreb og forsvar. Haslev Idrætsefterskole har en lang tradition for at udvikle spillere på alle planer på alle pladser.

Da håndbold er en holdsport, træner vi i høj grad også i at udvikle dine taktiske egenskaber og dermed en bedre forståelse og overblik for spillet.

Udover at deltage i diverse turneringer, prioriterer vi også at komme ud af huset for at se Liga- og divisionskampe.

Vi har et godt samarbejde med Dansk Håndbold Forbund og tilbyder derfor et trænerbevis fra DHF.

Volleyball

Volleyballlinjen arbejder målrettet mod, at eleven udvikler sig indenfor sporten gennem volleytræning 6-8 timer ugentligt i optimale faciliteter med 4 indendørsbaner samt 2 beachvolleybaner, gennem træningsprogrammer i vores motions- og styrkefaciliteter, samt gennem tilegnelse af taktiske redskaber til direkte brug på banen og udenfor banen i den forberedende og evaluerende proces ifm. træning og kamp.

I løbet af året vil vi deltage i stævner i efterskoleregi og prøve kræfter mod andre skoler og herigennem møde andre unge med samme passion for sporten og gennem gode kampe få endnu mere lyst til at udvikle os som spillere og hold.

Det er en fordel, hvis du inden opholdet har prøvet at spille volleyball i en klub, så du dermed også er sikker på at du vil bruge et helt år med masser af volley.

Som elev på volleyballlinjen forventer vi, at du viser dig som en holdspiller med god sportsånd både på og uden for banen både i det daglige, såvel som når vi repræsenterer skolen ude til stævner.

Vi inviterer i løbet af året en professionel spiller ned til skolen som led i en temadag om volleyball og har en dag med træning, som den kan se ud i en dansk/udenlandsk storklub samt oplæg om et liv med sporten på den måde.

Adresse WEB Sociale medier Kort